INTRODUKTION

‘En Koreografi af National Selvforståelse’ tager kostumer, dans, musik og tekst i brug som værktøj til at diskutere og udfordre vores fælles danske historie. Som eksempel dykker projektet ned i danske folkedragter -en tøjstil fra 1800-tallet, og analyserer hvorfor denne mode blev et nationalt symbol på original danskhed. Formatet arbejder mod at skabe oplevelser med historien på mange abstraktionsniveauer både intellektuelt, kropsligt, taktilt og socialt.



/ English / ‘A Choreographed Nationality’  uses costumes, dance, music and text as tools to discuss Danish  history. As an example, the project delves into Danish folk costumes, which are really just fashion from the  1800s, and analyzes why they became a national symbol of original Danishness.
The format works towards creating experiences with historical topics on many levels of abstraction both intellectually, physically, tactilely and socially.

TEKST

Tekst spiller en essentiel rolle i formidlingen af historie og er derfor også et vigtigt element i dette projekt. I bogens lomme ligger 11 aktørkort, som hver repræsenterer en historisk person, gruppering, kunstværk, objekt, sted eller begivenhed. De har alle på sin måde spillet en rolle i, hvorfor folkedragter og tilhørende  folkekultur fik en ophøjet status i den danske historie, som et nationalt symbol.  

På hver ‘aktørs’ kort er en informerende tekst samt et billede der indikerer, hvilken kyse som tilhører hvilken  aktør. Som udgangspunkt er workshoppen lavet til 9 deltagere, det vil sige at ikke alle aktørkort og dermed  perspektiver på historien kan repræsenteres af en deltager i den folkedans, som de senere skal danse sammen. De skal derfor i fællesskab diskutere hvilke aktører de mener er vigtigst for udfaldet af historien og fravælge  to.

Denne del arbejder med at visualisere historieskrivning som en diskussion og forhandling, der er defineret af hvad som fremhæves og vægtes, frem for en samlet sandhed sat i sten. 

Derudover indeholder bogen også tematiske fiktionstekster, der kan bruges som perspektiverende materiale til at diskutere, hvordan temaet relaterer sig til nutiden. Nogle af emner som kan tages op er menneskets forhold til naturen, national identitet, fællesskab samt opdeling mellem by og land.

KOSTUME

Kostumedelen består af 11 kyser med hver deres billede af en ‘aktør’ på, samt 9 beklædningsgenstande, der kan bæres alt efter deltagernes lyst. 

Tøjets rolle i projektet handler både om fysisk at bære og repræsentere de ‘aktører’ gruppen har valgt skal fremhæves i historien, men også at skabe et taktilt minde med oplevelsen og emnet. Samtidig bringer det også  humor og fællesskab til læringsrummet, hvor deltagerne er i samme båd om at bære noget beklædning, de  ikke er vant til at se sig til i.

Formerne på kysernes er inspireret af landbohovedbeklædning fra 1800 tallet, mens tekstiler, farver og dekorative snore er udvalgt til at skabe et fælles udtryk. 

De 9 andre beklædningsgenstande inkluderer veste, forklæder, sko og et tørklæde. De er designet ud fra en  kombination af landbomode fra 1800-tallet og nutid Gorpcore. ( uddybes længere ned)

NATURSYN TIL FÆLLES 

Ud over kyserne består projektets garderobe af 9 andre beklædningsgenstande heriblandt veste, forklæder, og sko. De er designet ud fra en kombination af landbomode fra 1800-tallet og nutid Gorpcore. Gorpcore er en betegnelse for en modetendens af udendørs tøj og grej, ofte i højteknologiske vandtætte og  åndbare materialer båret af byboere. Netop denne trend er valgt fordi den repræsenterer menneskets stræben efter at skabe en relation til naturen, et tema som også var essentielt i idylliseringen af landbolivet og  dermed også landbomode under Romantikken. Romantiske tænkere som Oehlenschläger og Grundtvig så  en jordnær og ægte forbindelse til naturen i bondens oprigtige sæsonbårede tilværelse. Grundtvig teoretiserede endda at man i bønderne simple liv kunne finde spor af den nordiske ånd, der strakte sig helt tilbage til  Danmarks gyldne tid, Vikingetiden. Bonden blev symbolet på den oprindelige dansker, der gennem hølæs i  solnedgangen kunne genforene den virkelige verden med åndelig oplysning, som fandtes i naturen.  

KOREOGRAFI

Dansen kan ses symbolsk som en visualisering af historiens mange ‘aktører’, der væver sig sammen og danner  den fortælling, vi kender i dag. Men dansen bruges også som socialt værktøj til at skabe en fælles opgave, der  aktiverer kroppen i læringsrummet. 

Koreografien er inspireret af danse, vi kategoriserer som folkedanse, tilføjet et element af knytning med  lange snore, som ikke normalt findes i danske danse. Knytningen hjælper til at visualisere koreografien, samt  tydeliggøre alle deltagernes vigtighed i udførelsen. Sammen danser deltagerne sig frem til et blomstermønster  inspireret af blomstermotiver på kyser fra 1800-tallet. 

Musikken er skrevet og spillet af Jan Ilsø. Stykket starter med melodien fra der er et yndigt land, som en reference til romantikkens vigtige roller i ophøjelsen og kategoriseringen af folkedansene. Dernæst følger en  sammensætning af forskellige melodier, både Jans egne kompositioner og lånte.

Som en del af kurset ‘Textile Focus’ på Design Academy Eindhoven havde vi som studerende mulighed for at besøge og arbejde i TextielLab hos TextielMuseum Tilburg. Her arbejdede jeg i deres possementmager afdeling med at spinde reb og snore, som senere blev brugt i både kostumer og koreografi.

UDSTILLING PÅ TEXTIEL MUSEUM TILBURG 

I forlængelse af samarbejdet med TextielMuseum Tilburg holdt kurset en samlet udstilling på museet, hvor besøgende kunne se, hvordan museets mange maskiner og muligheder var blevet taget i brug af de studerende.